Aminas breve

Janus er skizofren paranoid, og han er på mange måder faret vild inde i sig selv. Han har været indlagt på en gøgerede-lignende institution i fire år, hvor hans forbindelse til den virkelige verden hovedsageligt har været en brevveksling med sin gymnasieveninde Amina. Da han bliver udskrevet, er det et halvt år, siden han sidst har hørt fra Amina, og fokus i hans tilværelse bliver at finde ud af, hvad der er blevet af hende. Janus' jagt på sin dansk-kurdiske veninde går gennem Københavns mange forskellige sociale lag og miljø Fra Janus' yuppiebrors designerlejlighed til en underverden befolket af tiggere, junkier og kriminelle indvandrere. Det er sindssygt spændende læsning, ligesom det er fascinerende og morsomt at læse om den lukkede afdelings skæve eksistenser – vi hører bl.a. om Kasper, der ikke tør slukke lyset om natten, fordi han er bange for at forsvinde, og Anders, det menneskelige barometer, der er bange for at få doceret kviksølv i sprøjterne i stedet for beroligende midler. Hvad der er sket med Amina, vil jeg ikke røbe, men der er intet, der kan stoppe Janus i hans jagt på sandheden. End ikke vanvittige tæv, der trods alt ikke er så slemme, som når sygdommen viser sit grumme fjæs i form af stemmer og i skikkelse af en skummel, ildelugtende, gammel mand.